Arbejdet med pejlemærkerne
Publiceret den 11. april 2017 til ingen

1. Sociale relationer

Positiv voksenkontakt hver dag til alle børn.

Alle børn mødes af en voksen når de kommer til deres institution. Pædagogen tilbyder øjenkontakt samt siger hej eller goddag og spørger til, hvad barnet har lyst til. Det kan godt være, at vi ikke lige kan gøre det barnet har lyst til lige nu, men barnets lyst og den voksnes viden om muligheder her og nu skal vægtes ligeligt i turtagningen mellem barn og voksen.


Børnestyrede aktiviteter i Folkebørnehaven

har 2 lige vægtede formål:

1.: en forudsætning for, at børn sammen kan påvirke en udvikling i deres relation til andre hvor der er superviserende voksne inden for høreafstand.

2.: en metode til at igangsætte de børn der kan selv, således at den voksne kan fokusere sit relations arbejde på de børn der har et særligt behov for at blive set i forbindelse med deres udvikling.


Sociale relationer og nærmeste zone for udvikling

Børn skal blive tilpas udfordret, således at de i mødet med voksne bliver udfordret i relation til det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Den voksne skal ved aktiv lytten være opmærksom på det enkelte barn personlige grænser, således at den voksne understøtter dem der har det sværest i en given situation eller aktivitet. Den voksne presser således ikke det enkelte barn mere end nærmeste udviklingszone kan bære.

I Børnehaven holdes der månedlige personalemøder, hvor børn bliver gennemgået. Der er her særlig fokus på, hvorledes voksenkontakt målrettes samt hvilke barn/barn eller relationer det enkelte barn indgår i.

Kl. 9 organiserer vi formiddagen og kl. 12 har vi en kort evaluering om hvordan det gik og hvad vi skal gøre anderledes næste gang.

De voksne skal dagligt være tilgængelige og skal derfor fordele sig i huset/arbejdsstationer så de aktivt kan bidrage til relations arbejdet – gerne med en aktivitet som det fælles tredje. Hvis der er flere voksne i samme rum er de bevidste om at positionere sig forskelligt. Det betyder, at hvis der er en pædagog der har overblikket er der en anden pædagog der enten er i fordybelse med børn eller guider børn

 

Social parathed og barnets trivsel er begreber der samlet set har betydning for det sociale samspil. Vi vurderer alle børns trivsel to gange om året – i oktober og i april, og tager temperaturen på trivsel og udvikling. Denne vurdering er et af de perspektiver på barnet som vi har med til den årlige forældresamtale.




 

2. Inklusion og fællesskab

Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab.

Den voksne skal være særlig opmærksom på, om der er børn der er ekskluderet når fællesskaber, leg mv. observeres.

Den voksne skal i sit inklusionsarbejde tage udgangspunkt i det enkelte barns egne relationer og bruge sig selv som rollemodel i det inkluderende arbejde.

Den voksne skal således ikke overtale børn til at få et barn uden for fællesskabet ind i gruppen, men skal gennem trivselssamtaler med involverede børn eller ved en aktiv indsats hjælpe børn i en gruppe til at få øje på et ekskluderet barns kompetencer.

Derved viser den voksne respekt for børnenes egne kulturfællesskaber.

På de månedlige møder, hvor børn bliver gennemgået, skal det ske på baggrund af en aftalt metodik som fx sociogrammer.




3. Sprogindsats

Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.

I børnehaven sker barnets sproglig udvikling i tæt samarbejde med forældrene. De treårige bliver sprogtestet så vi har et udgangspunkt for sammen med forældrene at kunne træne barnets sproglige udvikling.




4. Forældresamarbejde

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel.

Forældrebestyrelsen har besluttet, at der er gensidighed i de krav og forventninger forældre og personale stiller til samarbejdet omkring barnet. Det er netop ved gensidighed, at ligeværdigheden kan blomstre.

I børnehaven er der tale om et tobenet samarbejde ved de årligt planlagte samtaler eller når vi eller forældrene har noget specifikt på hjertet. Formålet er at koordinere en indsats med respekt for, at vi har to forskellige perspektiver på barnet.

Hvis du som forældre er bekymret for dit barn, er urolig for om vi "ser" dit barn eller er forundret over vores pædagogiske virke, så kontakt os hurtigst muligt.

Vi afholder årlige opdelte møder for forældre med børn i lille-, mellem- og storegruppen. Her er der blandt andet et aldersrelevant tema på dagsordenen.



5. Sammenhæng

Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.

Børnehaven sikrer i øvrigt, at alle børn der skal videre mindst har besøgt en skole og et fritidshjem før de forlader børnehaven.

Overgang fra børnehave til skole og fritidshjem

Vi vil arbejde målrettet med børns overgang fra børnehave til skole og fritidshjem. Vi ønsker at arbejde anderledes målrettet med de ældste børnehavebørn. Der er efter vores opfattelse behov for at arbejde anderledes med skoleparathed, der i dag meget tager udgangspunkt i det enkelte barns ”mig”. Vi vil fremme et ”os” perspektiv i arbejdet med skoleparathed. Det vil vi gøre ved at arbejde med gruppedynamik, trivsel i relation til en gruppe og samarbejdsaktiviteter. Endvidere skal børnehavebørnene både opleve at være ”de store” i børnehavne og ”de små” i relation til at møde børn på et fritidshjem mens de stadig er børnehavebørn. Vi tror på, at dette arbejde kan være med til at forebygge mobning og mistrivsel i skolen når vi flytter fokus fra selvhævdelse før gruppens  sammenhængskraft til sammenhængskraft hvor en mangfoldighed af forskelligartet dygtighed kan gro.

Vi besøger mindst en skole og et fritidshjem sammen med storgruppebørnene i marts/april måned, således at de kommende skolebørn har set en børnehaveklasse og et fritidshjems rum.




6. Refleksion og metodik

Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret.

I forhold til at videreudvikle vores refleksive kompetencer arbejder vi med nyudvikling ved løbende forbedringer.

Som opsamling på det metodiske arbejde vil vi benytte lokal dialogbaseret afrapportering frem for omfattende struktureret evaluering. For at sikre en løbende opsamling vil vi etablere en elektronisk logbog – eventuelt i form af et intranet – eventuelt ved at benytte KBH barn. 

Vi vil særligt måle på, hvorledes forældre og børn oplever den kvalitet, der skabes i de forskellige partnerskabsfora, vi kommer til at indgå i som konsekvens af ny innovativ praksis.

Vi arbejder med refleksive aktivitetsskemaer (se et eksempel efter dette afsnit) og har en fast skabelon for et dag-/ugeforløb.